Retro reklamer

Her på retroreklamer.dk har vi samlet en lang række tv- og biografreklamer fra især 80’erne og 90’erne. Klik på Tag Clouden og find en reklameblok med netop din favorit reklame. Kan du f.eks. ikke huske Tina Kjær reklamen med Jolly cola og de modne frugter? Kan du huske den stakkels mor, der skulle ud og finde noget til sine børn, der er både spændende, noget med legetøj og chokolade? Det var jo hele tre ting på én gang – det går virkelig ikke…

Eller Always reklamen hvor pigen synes vi alle skal Prøøøøøv det. Kvicklyreklamerne fra først i 90’erne hvor Thomas Eje var en sjov mand, kan du huske dem? Eller kom i godt humør af Menthos reklamerne der lover at du bliver så frisk og frejdig, hvis du spiser Menthos. Måske kan du huske McDonalds reklamen, hvor vi alle stod henne ved fjernsynet, for at prøve at holde om en burger 🙂

Eller læg mærke til hvor politisk ukorrekte reklamerne i starten af 90’erne egentlig var. Der var mange af dem, der ikke var gået i dag… Det er også sjovt at se udviklingen i Coca Cola reklamerne og i det hele taget at grine lidt af tøjet og håret på reklameskuespillerne i 80’erne og 90’erne. Kort sagt, der er nok af sjov her på siden. God fornøjelse med retroreklamer.dk!

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *